Er dating drænende og stressende?
For rigtig mange kvinder virker dating drænende og stressende, og det er selvfølgelig også primært de kvinder, der kommer til mig, så jeg kender alle scenarierne. Hvad er det så, der stresser mine klienter? Hobetal af mænd og utallige dates linet op i kalenderen? Næ, dem, der kommer til mig, er stressede, fordi det dræner dem følelsesmæssigt at vente på en sms, afkode en mands blandede signaler og vente på opkald, der aldrig kommer. Men de er også frustrerede over, at de føler, de skal holde på sig selv. De orker nemlig ikke spillet og er bange for at være for direkte, for needy, for meget, for de tror, at det vil skræmme ham væk. Kender du også det?
Men burde dating ikke være sjovt og hyggeligt og fyldt med bekræftelse og flirt? Tjo, sådan er det heldigvis for nogle, og de oplever typisk også stor succes med at date og bruger ikke kvart så meget energi på at finde ud af en mands blandede signaler, som du måske gør. Men faktisk kender jeg flest kvinder, der synes, at dating er et nødvendigt onde, man må igennem for at finde kærligheden.
I mit forløb kan du lære, hvordan du dater hensigtsmæssigt, så det ikke bliver en drænende oplevelse. Jeg hjælper dig med at finde indre ro og fornyet glæde ved at blive klar på, hvad DU ønsker i en mand og et forhold. Fokus kommer tilbage på dig og dine ønsker, og der bliver sat retning på, så du ikke fortaber dig i frygtscenarier om at blive afvist eller ikke være god nok.